Søger du efter hjælp til din familie?

Så er du kommet til det rette sted

Du har søgt på nettet i forsøget på at finde ud af, hvordan du som datter eller søn skal forholde dig til, at din forældre har fået diagnosen demens. Du har måske forsøgt at få hjælp igennem det offentlige, men sidder tilbage med følelsen af, det ikke er en hjælp til din familie.

Hos Demens Coaching tager jeg jer i hånden og guider jer til en god hverdag. Ved kortlægning af familiens livshistorie og undervisning i demensens væsen, finder vi sammen en måde hvorpå, I kan leve en god hverdag i harmoni og glæde.


Teori om demens

Den normale hjerne

Menneskets hjerne er imponerende .
Den giver os evner og muligheder, vi måske ikke vidste vi havde. Hjernen styrer vores bevægelser, den giver os mulighed for at opleve omverdenen, vores evne til at huske, lære og udvikle os gennem livet. Den varetager vores psykiske processer og er sæde for vores personlighed.

Den demensramte hjerne

Ved demens forståes en gradvis svækkelse af hjernens kognitive funktioner, som man har tilegnet sig i sit voksne liv. Demens kan forekomme i forskellige sværhedsgrader, hvor der er tale om en snigende/glidende overgang fra ganske lette forandringer, der ikke griber ind i det daglige liv, til demens fra let til moderat og endelig svær grad.